Tail spend udgør 20 % af de ikke-væsentlige indkøbstransaktioner, som ikke forvaltes aktivt eller som overses på grund af det store antal leverandører og begrænsede interne ressourcer.
Antallet af brugere af privat sundhedspleje er steget støt i de seneste år; det er steget med næsten 4 % siden 2019 og er nu oppe på 12 millioner mennesker, fordelt på forsikringstagere og medlemmer af gensidige selskaber; ifølge rapporten Privat sundhedspleje; Merværdi 2023, der udgives årligt af Institute for the Development and Integration of Healthcare (IDIS Foundation).
Et af de afgørende, men ofte undervurderede problemstillinger i sundhedssektoren er styringen af »tail spend«, hvilket henviser til de 20 % af de ikke-væsentlige indkøb, der ikke styres aktivt eller går ubemærket hen – typisk på grund af det store antal leverandører og manglen på interne ressourcer til administrativ eller økonomisk kontrol. Da disse udgifter ikke er kategoriseret, er det svært at fastslå, hvor tabene opstår. Hos ERA Group analyserer vi, hvordan »tail spend« påvirker denne sektor.
Hvordan håndterer man »tail spend«?
Den bedste måde at illustrere tail spend på er ved hjælp af Pareto-princippet, ifølge hvilket 80 % af en organisations udgifter styres strategisk gennem 20 % af dens leverandører. Disse 80 % omfatter typisk udgifter til materialer, værktøj og andre udgifter såsom forsikring. Derimod betragtes de resterende 20 % som »tail spend« og afholdes gennem 80 % af leverandørerne.
Hos ERA Group hjælper vi dig med at identificere dette fænomen og med at omdirigere det mod smartere og mere effektive investeringer:
- Uensartet leverandørstyring: Det store antal leverandører kan føre til manglende ensartethed i priser og servicevilkår, hvilket unødigt øger omkostningerne. I den forbindelse er det vigtigt, at sundhedscentre strømliner deres leverandørbase og lægger særlig vægt på at forhandle sig frem til bedre vilkår for at opnå besparelser uden at gå på kompromis med kvaliteten af produkter eller tjenester.
- Stort ressourceforbrug: et stort antal transaktioner; tid og opmærksomhed bruges på en aktivitet, der ikke tilfører virksomheden nogen merværdi. Ineffektive indkøbsprocesser i forbindelse med mindre udgifter udgør et spild af økonomiske og administrative ressourcer. Implementeringen af automatiserede indkøbssystemer reducerer driftsomkostningerne, øger konkurrenceevnen og frigør ressourcer til værdifulde investeringer, såsom patientpleje.
- Manglende indsigt i udgifterne: Det er en besværlig og ofte ineffektiv opgave at styre »tail spend« på grund af manglende information. For at løse dette anbefales det at anvende teknologier, der forbedrer indsigten i og sporbarheden af udgifterne og dermed muliggør en mere velinformeret og strategisk beslutningstagning omkring indkøbsprocesserne.
Uden aktiv styring risikerer sundhedscentre at overse besparelsesmuligheder, der i visse udgiftskategorier ligger på mellem 10 % og 40 %. En mulighed, man kan overveje for at modvirke virkningerne af tail spend, er at engagere en specialiseret partner, der kan give organisationen en detaljeret, personlig analyse af udgiftsmønstre og identificere uudnyttede områder for besparelser, som derefter kan reinvesteres i forbedring af faciliteter eller andre kritiske aspekter. "Manglende styring af tail spend kan være for dyrt set fra et forretningsmæssigt perspektiv," siger Fernando Vázquez, konsulentpartner og medudvikler af området hos ERA Group Spain. "Det er muligt at opnå besparelser på ikke-strategiske indkøb samt at strømline og sikre forsyningen på de bedste vilkår. Ved at være mere effektiv bliver man mere konkurrencedygtig."
